Kronik skrevet af Ole Bendixen og bragt i Børsen den 3. oktober 2019.
Den offentlige interesse for virksomheders skatteageren vokser, og ansvarlig skat vil ende med at blive det ”nye normal”
”Telefonen ringer på virksomhedens hovednummer, og en journalist i røret ønsker at tale med en, der kan fortælle lidt om virksomhedens skattepolitik. Receptionisten stiller lettere forvirret opkaldet videre til virksomhedens CFO, der bruger de efterfølgende 5-10 minutter på at forklare, at virksomheden ikke har en egentlig skattepolitik, men at man skam følger alle skattelove og har gode relationer til skattemyndighederne.”
Ovenpå de senere års megen debat omkring ansvarlig skat, forventes det i dag, at virksomheder er forberedte på, at kunne redegøre for deres håndtering af skatteområdet i virksomheden. Og i eksemplet ville det selvsagt have været betydelig mere overbevisende, hvis CFOén kunne have besvaret henvendelsen med at bekræfte, at virksomheden har udarbejdet en skattepolitik, hvor ansvaret for skattestrategi og skatterisici er beskrevet, og hvor virksomhedens tilgang til området er forankret. Så havde dialogen med journalisten taget afsæt et helt andet sted, og så var der mulighed for, at dialogen omkring dette vigtige emne blev sat i den rette kontekst fra start af.
For selvom ansvarlig skat i efterhånden flere år har været ”det nye sort”, så er det fortsat en topprioritet for både G8-landene, OECD, EU-Kommissionen samt virksomhedernes interessegrupper. Og herhjemme har en række kommuner der bl.a. tæller Aarhus, København og Frederiksberg tilsluttet sig et samarbejde, der stiller krav til leverandørers ansvarlige ageren indenfor skat, når de byder på offentlige udbud. Endelig er flere lovgivningsinitiativer verserende, medens andre i form af yderligere skattetransparens m.v. er i støbeskeen. Ansvarlig skat og større åbenhed og kommunikation omkring skat synes med andre ord, at være kommet for at blive.
Den svære start
Men hvad gør man så, hvis man endnu ikke er kommet i gang ? Der er faktisk en del inspiration at hente fra toneangivende danske governance institutioner så som Komitéen for god Selskabsledelse, FSR – danske revisorer, Rådet for Samfundsansvar m.v.
Det hele starter dog med en afklaring af virksomhedens egen tilgang til ønsket om at lade skatten blive en del af dialogen mellem selskab, aktionærer og øvrige interessenter på lige fod med energi, klima, socialt ansvar m.v. Det gør til beroligelse ikke ondt, bare fordi det handler om skat, og erfaringen er faktisk, at ansvarlig skat oftest vil være forbundet med en konkurrencemæssig fordel, hvis emnet bliver struktureret og håndteret ordentlig.
Det er vigtigt, at skattepolitikken tager afsæt i virksomhedens overordnede strategi, og det er samtidig nødvendigt, at ledelsen anerkender, at skatteområdet er et prioriteret område i virksomheden, og synliggør dette ved egen involvering.
Størst udbytte opnås, hvis det ikke er finansafdelingen alene, der definerer skattepolitikken, men at dette sker med involvering og inspiration fra øvrige afdelinger også, så skattepolitikken bliver levende og oplevet som ”en del af den måde vi driver vor virksomhed på”. Procesmæssigt kan det derfor være hensigtsmæssigt, at afholde en workshop hvor inspiration omkring forståelse af begrebet ansvarlig skat bliver afklaret i forhold til virksomheden. Ofte gør virksomheden allerede en række ting, som kan inddrages, og derved får skattepolitikken substans og bliver bragt til live.
En skattepolitik kan man enten vælge bliver virksomhedens interne styringsredskab, der alene offentliggøres på det interne intranet eller man kan beslutte sig for at offentliggøre den på hjemmesiden – alternativt som en del af virksomhedens corporate governance rapportering. Det afgørende er ikke, hvor skattepolitikken offentliggøres, men at virksomheden forholder sig, og dermed tager aktiv stilling. Så er man godt forberedt, og har serveretten, hvis nogen spørger.
Synliggørelse har værdi
At lade skatteområdet blive en del af virksomhedens prioriteter gør, at man mere aktivt kan inkludere skat og afgifter som en del af beslutninger og afrapporteringer, og ikke sjældent viser det sig, at der er rigtig gode historier at dele, når det kommer til virksomhedens samlede bidrag i form af skatter, moms og afgifter både i Danmark og i udlandet. Man behøver ikke at være den største nominelle bidragsyder, men det kan være værdifuldt at synliggøre, hvad virksomheden tilfører samfundet – og her er selskabsskat sjældent det største element blandt samtlige skatter og afgifter.