Om firmaet

Om firmaet

Som Senior Advisor tager jeg afsæt i den praktiske håndtering af de store komplekse skatteprojekter og aktiviteter indenfor ledelses- og medarbejderudvikling, som jeg i årenes løb har været involveret i.

Jeg har blandt andet været ansvarlig for udvikling og implementering af skattestrategier hos Novo Nordisk, TDC, RealDanmark m.fl., hvor jeg har sikret en realisering af disse. Jeg har endvidere været ansvarlig for håndtering af samarbejdet med skattemyndighederne både i Danmark og rundt om i verden. Jeg ved derfor, hvor vigtig den respektfulde konstruktive dialog er, hvis uenigheder skal løses, og virksomhederne skal komme godt videre.

Netop det, at jeg selv har været nede i ”maskinrummet” gør, at jeg har konkret viden om, hvad der virker, og hvad der ikke virker – en viden jeg stiller til rådighed for mine kunder i min erfaringsbaserede rådgivning.

Mangeårigt samarbejde med Dansk Erhverv, Dansk Industri, politikere, myndigheder og virksomheder har banet vejen for tillidsposter og muligheden for at præge arbejdet med skat i både Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Skattevidenskabelig Forening, CBS m.v.

Ansvarlig skat, kommunikation omkring skat, leverandørudvælgelse m.v. kan være vanskelige størrelser at få taget hul på, få struktureret og organiseret. Jeg har prøvet det hele, og ser frem til at støtte netop din virksomhed med at løse udfordringerne på skatteområdet, så skat fremover kan bidrage til din virksomheds værdiskabelse og bliver et område, der er ualmindelig godt styr på !

Scroll to Top

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.